Man får hurtigt meget ansvar. Det er rigtig dejligt, at der bliver vist den tillid, selvom man er relativt ung.
Sofie Lillethorup, Service Owner, Compliance Control

Navn: Sofie Lillethorup


Stilling: Service Owner


Uddannelse: BA i Kommunikation og Erhvervsøkonomi, Kandidat i Service Management, Copenhagen Business School

Min vej ind i JN Data er anderledes end de flestes. En merkantil uddannelse og erfaring fra event- og turistbranchen er måske ikke det, man normalt forbinder med en Service Owner for to IT-services. Som nyuddannet og uden teknikviden frygtede jeg, at det ville blive svært, men jeg fik hurtigt gode kollegaer, hvor jeg følte mig anerkendt og sat pris på. Den tekniske viden har jeg tillært mig via kurser og ved selv at søge information – og jeg har efterhånden også fået et netværk, jeg kan trække på. Da jeg dagligt har kundekontakt, har jeg til gengæld fået rigtig god gavn af den viden og erfaring, jeg bringer med om den gode kundeoplevelse. Her er det vigtigt, at jeg finder ud af, hvad kunden ser som god service, og hvad der er vigtigt for den enkelte kunde ved at analysere mig frem til deres behov og sætte mig i deres sted. Det handler meget om at være i stand til at oversætte det tekniske til det forretningsmæssige. Jeg er rigtig glad for at være i JN Data og de muligheder, der er for at udvikle sig, fordi virksomheden ser potentialet i en. Man får hurtigt meget ansvar. Det er rigtig dejligt, at der bliver vist tillid, selvom man er relativt ung.