Ny Microsoft datacenterregion understøtter vores satsning på cloud

Vores gode samarbejde med Microsoft sætter ekstra skub i JN Datas strategiske fokus på Cloud. Etableringen af en Microsoft datacenterregion i Danmark er ifølge administrerende direktør Søren Lindgaard en fantastisk mulighed for JN Data og ikke mindst kunderne.
https://www.linkedin.com/posts/microsoft_digitalleapdenmark-activity-6741663865886535680-XJUT
Microsoft er en strategisk samarbejdspartner og etableringen af en dansk datacenterregion skaber grundlaget for, at vi i endnu større grad kan anvende løsninger baseret på cloud. Vores forretning baserer sig på stabil, sikker og compliant drift til den finansielle sektor, og JN Datas opgave er at binde vores eksisterende systemer sammen med cloud-løsninger, så JN Datas fællesskab kan udnytte fordelene ved cloud til fulde. Dermed opnår vores kunder en højere udviklingshastighed, som de kan profitere af, når de udvikler løsninger til deres kunder og i sidste ende til bankernes kunder.
Administrerende direktør Søren Lindgaard