JN Data er blandt en række af virksomheder i Danmark, der modtager prisen som Best Managed Companies 2026.
June 4, 2026

Til et arrangement i går aftes hædrede revisionsvirksomheden Deloitte JN Data med titlen som Best Managed Company 2026. Dermed er det tredje gang i træk, at JN Data modtager hæder fra Deloitte. Det var Deloitte, der rakte ud til JN Data for at opfordre til at være med i opløbet for tredje gang. Vinderne er udpeget af en uafhængig jury, som fremhæver JN Datas klare værdier og integritet:
”JN Data sætter en klar strategisk retning og formår samtidig at justere kursen i en omskiftelig verden, hvor geopolitik har indflydelse på forretningen. Det afspejler en organisation med klare prioriteter og evne til at handle derefter – specielt inden for IT-sikkerhed, som er en af kerneopgaverne for en virksomhed i den finansielle sektor. Det er ledelse med karakter.”
Søren Lindgaard sender en stor tak til alle medarbejdere og ledere for den dedikerede indsats.
- Æren tilhører i virkeligheden vores kompetente medarbejdere og ledere, som hver dag sikrer en drift, der er både sikker, compliant og stabil. Jeg vil samtidig rette en stor tak til Deloitte for at invitere os med igen og give os mulighed for at få sat fokus på vores udvikling og resultater. Jeg er meget stolt over, at vi i år igen er blandt de danske virksomheder, der er udnævnt til Best Managed Companies, siger han og fortsætter:
- JN Datas fortsatte fremgang er også sket med afsæt i en klar og tydelig retning sat af bestyrelsen, og med det mandat har JN Data skabt en veldrevet forretning, der formår at levere solid finans-IT til gavn for kunderne i JN Datas fællesskab.