

Fleksible rammer og trivsel
Vores medarbejderes trivsel er vigtig for os, og vi tager hensyn til den enkelte. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, og vi arbejder ikke kun på kontoret, men også hjemmefra. Vi tror på, at vores medarbejdere præsterer bedre under fleksible rammer, hvor det er tydeligt, hvad der forventes af dem.
Gode ansættelsesvilkår
Som medarbejder hos JN Data er du sikret nogle gode ansættelsesvilkår. Vi tilbyder bl.a. attraktiv honorering af vagter og tilkald, god pensionsordning, flekstid, 5 ekstra feriedage og 5 omsorgsdage årligt, forhøjet ferietillæg, gruppelivsforsikring, sundhedssikring, tandforsikring og fuld løn under barsel.
Introforløb og mentorordning
Som ny medarbejder tager vi hånd om din oplæring. Vi planlægger et introprogram for dig fra første dag, som du modtager, inden du starter. Du får en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver og i samarbejde med din leder, sørger de for, at du får den bedste oplæring og modtagelse i teamet.
FAQ om rekruttering i JN Data
Hvad skal jeg vedhæfte i min ansøgning?
Du skal som minimum vedhæfte dit CV, når du søger job hos os. Det er ikke obligatorisk at vedhæfte en motiveret ansøgning, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. Hvis vi får brug for flere dokumenter fra dig, hører du fra os.
Jeg er inviteret til første samtale - hvad betyder det?
Første samtale foregår enten fysisk eller virtuelt med rekrutterende leder og ofte også en kollega fra teamet. Vi fortæller om JN Data som virksomhed, jobbet og afdækker din interesse og/eller erfaring i forhold til jobbet.
Jeg er inviteret til anden samtale - hvad betyder det?
Anden samtale foregår fysisk med rekrutterende leder og en af vores medarbejdere fra HR. I forbindelse med anden samtale benytter vi os af en personlighedstest, som du skal besvare inden samtalen. Til samtalen beder vi dig medbringe eksamensbevis, billed-id og aktuel straffeattest. Inden en eventuel ansættelse tjekker vi også, om du er registeret i RKI.
Kan jeg sende en uopfordret ansøgning?
Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger, men vi vil opfordre dig til i stedet at tilmelde dig vores Jobagent, da det er langt mere effektivt. Så får du besked, når en relevant stilling bliver slået op. Du kan også booke et virtuelt møde med en af vores medarbejdere, hvor I hurtigt kan afdække, om du og JN Data er et match.
Jeg har nogle spørgsmål omkring rekrutteringsprocessen, hvem skal jeg kontakte?
Har du spørgsmål til en konkret opslået stilling, kan du henvende dig til kontaktpersonen i stillingsopslaget. Hvis du har generelle spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte os.
Jeg har søgt et job hos jer, hvornår kan jeg forvente at høre fra jer?
- Vi bestræber os på at give dig en tilbagemelding hurtigst muligt efter, du har søgt et job hos os. Hvis der mod forventning går lang tid, er du velkommen til at henvende dig til os.
I JN Data ønsker vi at tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter - uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.